Tag-arkiv: singlefest

Nytårsfest

1000 tak for en forrygende nytårsaften i Café Cope. Der var fantastiske nytårsløfter og masser af kikset tøj, som vi desværre ikke nåede at honorere.  Men vi har plukket nogle af de bedste nytårsløfter fra nytårstræet, og dem er der gavekort til. Har du skrevet nogle af de følgende, kan du afhente din gave i Caféen i åbningstiden.

nytaar2014_cafecope02

Nytårsløfter Nytårsløfter Nytårsløfter Nytårsløfter Nytårsløfter Nytårsløfter

  • A. I det nye år vil jeg fortsætte med at styrke insulin,- og dopaminproduktionen ved at drikke kaffe og mørk chokolade (min 70 % cacao).

Dette løfte giver naturligvis et gavekort på 5 kopper af Cafeens gode økologiske kaffe.

  • B. I det nye år vil jeg:
    1. forlange at pensionsinvesteringen flyttes til Grønne og væk fra Olle
    2. Være flittig
    3. kreativ
    4. Få orden i mit liv.

Disse gennemgribende løfter bakker vi op med en flaske iskold ASTI, som kan afhentes i Cafeens åbningstid.

gavekort_nytaar2014_asti

  • C.  I det nye år vil jeg give flere krammere til alle mænd/kvinder. 30 stk udløser et dusin endorfiner!

Sådan et kram (eller 30) vil vi gerne have i Café Cope og løftet udløser vores specialitet,- et glas grangelé.

  • D.  I det nye år vil jeg ikke
    –          Lave så mange overspringshandlinger
    –          Overhøre min mavefornemmelse
    –          Komme med dårlige undskyldninger.

Dette løfte gi’r en iskold ½ liter fadøl fra Hancock.

  • E. 1. I det nye år vil jeg være planfader
    2. løbe 30 km (et løb)

Hvis der er flere kræfter tilbage, så har dette løfte optjent en fribillet til et singlearrangement i Café Cope inden for de næste 10 måneder.

Der var ikke rigtig nogen værste nytårsløfter. Sku’ da lige være et løfte om at køre hurtigere på cykel eller overvejelserne om evt. at få korte storetånegle, hvis man skulle komme til at danse ballet,- altså bare hvis.

Disse nytårsløfter tager vi med et gran salt, og det er også lige netop, hvad vi gerne vil præmiere løfterne med: en portion gransalt til hver.

nytaar2014_cafecope01

Single-nytårsfest

Nytårsfest på Café Cope  onsdag d. 31. december kl 17:30 til velkomstmingling og nytårstale kl. 18.

Kom og mød 45 andre glade gæster og værter. Spilopdomizeren sørger for løbende pladsfordeling, icebreakers og helt uventede og midlertidige tilbud på drinks o.l.

Festen byder bl.a. på:

  • 3 lækre retter mad
  • Festlige drinks/shots fra kr. 10
  • Sjov ved bordene
  • Præmier til de bedste og de værste nytårsløfter
  • Dans

Efterlad irriterende vaner og overbevisninger på caféens nytårstræ. Slip af med 2014-hang-ups og spring mega lettere ind i det nye år.

Dress to impress, gerne kikset eller kækt. Pris (entre med 3 retters middag, velkomstdrink og champagne kl. 00): kr. 599,-

►► Køb billetter her

Entre efter kl 22 uden middag: kr 100. ►► Køb billetter her

Singleguiden SingleSpot.dk inviteret i samarbejde med Café Cope til nytårsaften for singler. Læs mere her.

Singlefest for sjov i Mejlgade

Kom til middag og fest for singler ca. 25-50 år på Café Cope i Aarhus i november.

singlefest

Vi skal spise, lære hinanden at kende, danse og få en masse nye bekendtskaber, når der fredag 14. november kl. 18 til ca. 01 er singlefest på Café Cope, Mejlgade 36, i Aarhus.

Det hele begynder med en velkomstdrink og lækker mad – det er så hyggeligt at lære hinanden at kende over en god middag, mens der bliver skålet og snakket. Pia ta’r imod i døren.

Efter forretten og hovedretten flytter vi pladser, så du kommer til at snakke med flest muligt, inden vi efter desserten flytter bordene til side så der er plads til dans.

Hvis du ikke vil spise med, kan du komme efter kl. 21.30, hvor baren er åben og musikken spiller. Der er plads til ca. 40 singler (50/50 af hvert køn) til spisning – og lidt flere efter spisning.

Festen arrangeres i samarbejde med singleguiden SingleSpot.dk. http://singlespot.dk/

 

Ideen bag singlefesten

Det er IKKE en scorefest, så ikke noget kødmarked her. Det vigtigste er, at vi får en sjov aften og møder nogle nye mennesker – af begge køn.

Festen er desuden også for dig, der ikke lige har nogen at følges med, men alligevel gerne vil i byen, uden at det bliver akavet. Denne fest er en god mulighed for det, da vi jo automatisk lærer hinanden at kende under spisningen. Du er selvfølgelig også velkommen til at følges med en ven eller veninde 🙂

I vores Facebook-gruppe “Singlefester i Aarhus – arrangeret af SingleSpot.dk” https://www.facebook.com/groups/1421365364795166/ kan du holde øje med nye arrangementer, eller finde nogen at følges med, hvis du ikke har lyst til at komme alene.

Menu:

På vej – men vi lover, at der er tre retter, og at det bliver lækkert.

Priser:

Trerettersmenu inkl. velkomstdrink: 350 kr.

Indgang efter kl. 21.30 i forsalg: 50 kr.

Indgang i døren efter kl. 21.30: 70 kr.