Kategoriarkiv: brunchmødre

forældrearrangementer

Kursusindlæg

Brunchmøder for mødre på Café Cope med psykolog

Forvandlingen fra kvinde til mor er for de fleste den største personlige udvikling, de kommer ud for. Samtidigt viser erfaringen, at transformationen – fra at være kærester i et parforhold til at blive forældre – kan være særdeles vanskelig. For mange par er udfordringen for svær.

Brunchmødre er et tilbud med psykologisk sparring til de mest aktuelle udfordringer i forhold til at være mor.
I Brunchmødre er der tid og rum til at få sparring på medbragte og aktuelle problemstillinger sammen med andre mødre/forældre, f.eks. i forhold til
• din rolle som mor, kæreste og medforælder
• dit barns skiftende behov og krav
• dine evt andre børns reaktioner på situationen
• andres meninger om, hvorledes du skal være mor
• børn, skilsmisser og bonusfamilier.

Brunchmødre er hver tirsdag kl. 10-12 for mødre og børn på Café Cope i Mejlgade 36, 8000 Aarhus C
Der vil være skiftende emner. Følg med i kommende møder under Kurser.
Bag brunchmødre er psykologer, som selv er mødre. Koordinator og udvikler er sygeplejerske og psykolog Linda Andersen, PsykologSparringen, Risskov.